Annelise Reenberg

Active - 1969 - 1971  |   Born - Sep 16, 1919 in København, Danmark  |   Died - Dec 12, 1994   |   Genres - Comedy

Share on

Factsheet

  • Annelise Reenberg startede som fotograf på skibsværftet Burmeister & Wain, hvor hun skulle tage billeder af skibe og maskiner.
  • Hendes interesse var portrætfotografiet.
  • Begge hendes forældre var skuespillere, så det var oplagt for hende at søge at blive filmfotograf. I 1943 begyndte hun som fotografassistent på det nystartede Saga Studio og blev to år efter Danmarks første kvindelige filmfotograf, da hun debuterede, kun 26 år gammel, med spillefilmen En ny dag gryer. En film, der var instrueret af Poul Bang.
  • Reenbergs moder havde introduceret hende for instruktøren, produktionslederen og direktøren Poul Bang på Saga. Han blev hendes mentor og senere også ægtefælle.
  • Reenberg forlod Saga i 1946 og fulgte Poul Bang, da han blev produktionschef på Nordisk Film, og her fik hun året efter sit gennembrud som filmfotograf med Astrid og Bjarne Henning Jensens succesfilm De pokkers unger.
  • I 1948 filmede hun den psykologiske kriminalfilm Kristinus Bergman, en præstation, der indbragte hende året efter en Æresbodil.
  • Det var også på Nordisk Film, at hun i 1949 filmede børneklassikeren Palle alene i verden.
  • Reenberg fulgte igen Poul Bang tilbage til Saga i 1949, hvor hun blev en af filmselskabets mest produktive og kreative skikkelser. Foruden filmfotograferingen begyndte hun nu også selv at instruere film og skrive manuskript, og hun har stået bag et utal af populære familiefilm, deriblandt Hendes store aften (1954), Baronessen fra benzintanken (1960), Peters baby (1961), Frøken Nitouche (1963), Min søsters børn (1966) osv.
  • Reenberg blev gift med Poul Bang i 1967, knap to måneder før hans død.
  • Hun trak sig tilbage fra arbejdet i 1971.
  • Hun levede sammen med sine tre katte og sin moder.